Costa Rica - Ridehesten

RIDEHESTEN h 10/18 112 PÅ RE J SE MED HESTEN / COSTA RICA kontakt med deres heste og lærte, hvordan de skal træ- nes fra jorden, og til slut var det nærmest som om drengene dansede med hestene, som efterhånden udviste en utrolig tillid til deres mennesker. Med 30 års erfaring som rytter var det ganske nyt for mig at se, hvordan menneske og hest på så kort tid opbygger gensidig tillid, og drengene endte med at ride rundt med blot en ring om hestens hals og styre dem rundt uden problemer, og drengene er bestemt ikke vant til at ride. Ganske vist har vi heste hjemme, men det er mors og fars interesse. Drengene er normalt til tennis og fodbold. For mit eget vedkommende var det lidt mere vanskeligt, da jeg først skulle forsøge at glemme min sædvanlige måde at håndtere heste på, og det kunne hesten godt mærke, men det meste lykkedes for os begge. Noget af det mest interes- sante var at se, hvordan Sidsel fik en hest til at gå ind på et stort stykke plastik og stå stille, uden at røre hesten, blot ved at gøre det selv og vise hesten, at der ikke er noget at være bange for, og det til trods for at den aldrig havde prø- vet det før. Smuk natur Næste dag skulle vi på langtur gennem det smukke land- skab til en flod med et flot vandfald. Hestene er ikke alene kønne og velplejede, men også meget nemme at ride og med et dejligt sind. Vores lokale guide fortalte meget levende om landskabet og landets historie. Bl.a. fortalte han, at når hans søster for blot 30 år siden skulle på besøg fra den by, hvor hun boede, skulle der stå heste klar på gårde undervejs, så hun kunne skifte hest, fordi det var den eneste måde at komme frem på. I dag er der bilveje af meget svingende kvalitet, og man skal være opmærksom på, at de store veje er belastet af mange tunge køretøjer med containere, der fører bananer og ananas til havnebyerne, så man skal have god tid. På vej til floden så vi en flok aber og en masse smukke fugle, bl.a. et par af den kendte tukan. Da vi nærmede os floden, for- lod vi hestene i en lysning i urskoven, hvor de kunne græsse. Intet hegn, bare en flok glade heste på en grøn græseng. Vi vandrede til floden, hvor vi kunne bade under det skønne vandfald, og fik lidt at spise. Da vi kom tilbage til hestene, gik de stadig og græssede hele flokken. Hjemturen foregik i højt tempo, nu skulle der rides, og alle var begejstrede. Lige noget for en gammel jagtrytter. Flere muligheder for naturoplevelser På Leaves & Lizards bor der for tiden en fransk filmfotograf, som netop har færdiggjort en film om, hvordan Debbie træner sine heste, og hun tilbød at træne drengene næste dag. De fik tildelt de samme heste, som de trænede med første dag, og det var skønt at iagttage den tillid, der igen var mellem hest og rytter. Der blev trænet fra jorden og på ridebane, og den franske filmfotograf viste sig at være en glimrende lærer og pædagog. Dagen blev afsluttet med en tur i det naturområde, der hører til Leaves & Lizards, og humøret hos begge drenge var i top efter en fantastisk dag med nogle fantastiske heste. Vi kan varmt anbefale Leaves & Lizards, men der er faktisk rigtig mange dejlige hestesteder i Costa Rica, ejet af ameri- kanerne, så man kunne med fordel dele sin tur op, så man opholder sig to eller tre steder i dette meget smukke og va- rierede land, hvis man samtidig gerne vil ride. Det sidste sted vi boede, var lidt uden for Tamarindo, tæt på Andreas’ skole, og her boede vi helt ned til Stillehavet og havde fornøjelse af at se ryttere passere på stranden, hvor de kunne nyde en fuldstændig enestående solnedgang. Costa Rica er et smukt land med en dejlig befolkning – og mange gode heste, som kom til landet sammen med spa- nierne for mange hundrede år siden. Prøv det! h Andreas og Jacob Eskild med vulkanen Arenal som kulisse. LBJ Sidsel har fået mange nye venner efter sine behandlinger på de costaricanske heste.

RkJQdWJsaXNoZXIy NzAwNg==