Costa Rica - Ridehesten

RIDEHESTEN h 10/18 113 Programmet ”Eponaquest” er udviklet i USA af Linda Kohanov, som har skrevet bogen ”The Tao of Equus”. Det er et system der kan lære mennesket hestens sprog, og bruge det terapeutisk både i almindelig personlighedsudvikling og til klienter med større traumer. Mange psykoterapeuter bruger det i dag i USA som en del af deres terapi, og der er to foreninger i ”Equine Fascilitated Learning” (EFL), som det hedder. Der findes flere forskellige systemer der bruger heste i terapi, et af dem hedder Egala og er mere udbredt i Europa. Det er også meget brugt til børn med forskellige kommunikationsproblemer som autisme, Aspergers og hypersensibilitet. Disse børn kommunikerer nemmere med hestene, og deres udvikling kan ændre sig markant med hesten som terapeut. Heste kommunikerer i deres elektromagnetiske felt som flugtdyr, og skal derfor være i stand til at kommunikationen foregår hurtigt og uden blokeringer. Menneskets elektromagnetiske felt er vores følelser, derfor er heste meget dygtige til at læse vores følelser, for det er det system de kommunikerer i. Hjertet skaber et elektromagnetisk felt omkring sig gennem en lille elektrisk knude i hjertet, og det skaber et felt omkring os, ligesom hesten har det samme felt omkring sig, og selv jorden har det samme elektromagnetiske felt omkring sig. Vi påvirker med andre ord hinanden. Det der er med heste i forhold til at kunne læse mennesker, er, at de ikke kan have blokeringer i deres flok, fordi det hindrer klar kommunikation. Derfor mener man, at de på den måde viser mennesket, hvor blokeringen er, så vi kan have en klarere kommunikation både indbyrdes og med hesten. Siger lederhoppen til sin flok: ”Venner så løber vi, der er en løve!”, så skal der løbes, og ikke diskuteres. Det er dét Eponaquest træner os i at øve. Man lærer at indtage de forskellige roller, hesten indtager i en flok. De roller hestene indtager skifter hele tiden, så det er ikke den samme hest der hele tiden holder øje, eller den samme hest der er leder. Der er altid en alfahoppe, dvs. den der er dygtigst til at lede flokken, men i løbet af dagen skal alfahoppen også sove, og så må en anden hest tage over. Disse roller lærer man at indtage overfor den hest, man har fået tildelt, eller som måske har valgt én i programmet ”horsepicking”. Her sidder man i en rundkreds, og Debbie kommer ind med en hest ad gangen, som så vælger det menneske den vil arbejde med. Herefter skal man få hesten til at gå rundt på begge volter i skridt, trav og galop, kun med en longepisk. Debbie fortolker det hesten gør. For den gør ofte noget andet, end det man beder den om, fordi man ikke er klar i sin kommunikation. En pige, der ikke kunne huske sin egen barndom og har været i megen terapi hele sit liv, kom til Costa Rica for at følge programmet. Hendes intention var at ville huske sin barndom. Da hun beder hesten om at gå rundt på en volte, går den tværs igennem arenaen over til et aflangt bur, som de bruger, når de har dyrlæge til blodprøvetagning m.m. Hesten åbner selv lågen og går ind og stiller sig i buret. Pigen kan ikke få hesten ud. Debbie spørger, hvad hun tror det handler om, og pigen ved det ikke. Debbie spørger så, om det mon kan have noget med et bur at gøre, hvorefter pigen bryder sammen i gråd, fordi hun husker hele sin barndom. Hun blev misbrugt og puttet ind i et bur. Det er et eksempel på en forløsning af et traume, der blokerede denne pige fra sin udvikling som menneske. EPONAQUEST Børns udvikling kan ændre sig markant med hesten som terapeut

RkJQdWJsaXNoZXIy NzAwNg==