Hvorfor ryster din hest på hovedet?

Headshaking er en diagnose som kan være svær at gøre noget ved, da den ofte er multifaktoriel. Det kan være svært at finde ind til den egentligt udløsende faktor af dette syndrom.
Symptomerne er ofte en pludselig opstået rysten på hovedet af kortere eller længere varighed. Det kan være et hurtigt kasten med hovedet, som om hesten har fået stød, eller en stor bevægelse som en hingst der kaster med hovedet. Afhængigt af måden den kaster med hovedet på, kan man pejle sig ind på, hvilken mulig årsag  der ligger bag headshakeriet.

Da mange dyrlægerofte kommer til kort med denne diagnose, synes jeg det er vigtigt at få spredt den viden og erfaring, som mange manuelle behandlere ligger inde med om behandlingen af disse heste. Det være sig de osteopater, dygtige kraniosakralterapeuter og andre manuelle behandlere.

Der kan være en biomekanisk årsag til symptomet, som derfor kan behandles med manuelle teknikker og slippe spændingerne i det væv, der generer hesten.

Derfor jeg vil opfordre dyrlæger til at henvise en headshaker hest til videre manuel behandling, inden de skriver under på papirer til forsikringen. Jeg har behandlet flere dødsdømte heste, der lever i bedste velgående, og det ved jeg at mange andre også har gjort. Det er ikke ordentlig hestevelfærd, at tage livet af en hest, som ellers ville have en mulighed for at leve et ganske normalt hesteliv.
Og det handler om formidling og kommunikation af viden behandlerne imellem, og dyrlægerne og behandlerne, det være sig både manuelle behandlere der ikke er dyrlæger som jeg selv, og dyrlæger der har taget sig et kursus i biomekanik, kiropraktik mm.

I den humane behandler verden findes der et sygesikringssystem, hvor læger henviser til autoriserede fysioterapeuter, som sender journaler tilbage til lægen med information om behandlingen. På samme måde burde der være et mere formaliseret samarbejde imellem fysioterapeuter/manuelle behandlere og dyrlæger.

Årsagen til headshaking kan være én eller flere af følgende

• allergier – ofte årstidsbetinget (testes ved blodprøver, men finder ikke intolerancerne)
• svamp eller infektioner i luftvejene (podning)
• neuralgier – en slags nerveirritation af kranienerverne, trigeminusneuralgier. Kan undersøges klinisk og behandles ofte af dyrlæger med binyrebarkhormon. Af manuelle behandlere behandles kraniesuturerne og hjernestammen.
• tandproblemer – som f.eks ulvetænder
• hoved/nakke traume
• lysfølsomhed (testes med net)
• polypper i de øvre luftveje

– som hos menneskene kan heste også have tarmubalancer, som kan vise sig i milde former for allergi som ikke kan måles i blodprøverne, men ændrer sig ved den rette behandling, som enten kan være medicinsk, homeopatisk, urtemedicin eller en anden diæt.

Symptomerne er mange, herunder er listet nogle af dem

• sæsonbetinget, typisk allergisk
• starter ved arbejdspres
• kun i nogle gangarter
• vind øger symptomet
• kaster pludselig ufrivilligt med hovedet, som om de får stød
• hovedsky
• reagerer voldsomt på biddet
• må ændre hovedets stilling når den spiser

Hvis hesten har trukket sig fri af et vandspiltov, siddet fast i boksen i grimen eller knaldet hovedet op i en jernbjælke,  revet grimen istykker i leg på folden eller på anden måde har været ude for noget der kan have givet den et hoved/nakke traume, så kan det være årsagen til symptomet. Det er imidlertid ikke altid ejeren er klar over det, så det kan en klinisk undersøgelse af kraniet og halsen vise.

Behandlingen

er som nævnt ovenfor afhængig af årsagen til symptomet, så alle andre årsager til symptomet er klarlagt, og der er tegn på at det kunne være en biomekanisk årsag, så kan en osteopat eller kraniosakralterapeut hjælpe.

Min undersøgelse

Jeg undersøger kraniet og hele hals og rygsøjle for mekaniske skævheder helt ned til halen, og finder ofte mange ubalancer i disse heste. Ofte ses et kranie der er skævt og en dysfunktion af 1-3 og 7. halsled . De første 3 halsled er korrelerer med kraniet, og en dysfunktion af disse får deraf en betydning for både kæbefunktionen og hovedets stilling i forhold til eks. bid og foder. Så disse led er af ganske stor betydning for hestens evne til at bære sig selv, og en rytter.

Moderhinden – dura mater

Omkring hjerne og rygmarv ligger yderst en meget stærk og fuldstændig uelastisk hinde: Dura mater – moderhinden. Den beskytter hjerne og rygmarv som er uregenerérbart væv, og hæfter på indersiden af flere hals og ryghvirvler.

Hvis hesten har været ude for et voldsomt traume, kan denne meget stærke hinde blive beskadiget, og det bevirker – fordi den er uealistisk – at den hiver i de steder den hæfter, bl.a kraniet og 2. og 3 halshvirvel, så de ikke bevæger sig så frit som de skal, men trækker disse led ind i en statisk låsning, som gør hele overlinien ufleksibel og stiv. Det kan skabe et headshakersyndrom.

Det kan behandles med milde osteopatiske teknikker eller kraniosakralterapi.

Projekt

Send gerne budskabet videre til folk der kunne have interesse, jeg vil gerne hjælpe disse heste, da de ofte lider meget og har fået skrevet papirer til forsikringen og afventer deres videre skæbne. Jeg har hjulpet mange heste der var dødsdømte, og de lever i bedste velgående og er dygtige rideheste. Så det er med disse teknikker muligt at hjælpe disse heste, så de ikke behøver at indgå i en kedelig statistik for alt for unge heste der må lade livet i dette land.
Jeg kan henvise til andre behandlere i landet der også har gode erfaringer med behandling af headshakere, der findes efterhånden nogle stykker, udover mine egne hesteterapeuter.

Mvh
Sidsel Sommer