skelet_med_rytter.jpg

Jeg har besluttet at starte en certificeret uddannelse for behandlere. Der er mange tilbud derude, og jeg har haft mange kursister der har efterspurgt flere kurser fra min side. Det gør jeg nu med glæder, og har mit første hold til eksamen til juni.

Uddannelsen indeholder en lang række af de kompetencer jeg til dagligt arbejder med, herunder:

Kraniosakral-  og hjernehindesystemet, organsystemet, nervesystemet, blodsystemet og bevægeapparatets led og muskler.

Jeg har igennem tiden haft enkelte kurser af denne type, og føler at der nu er brug for en certificering, så mine nuværende og kommende elever kan blive mere grundige i både undersøgelse og behandling, og derved hjælpe hesten bedre.

Lærer man at forstå principperne bag teknikkerne, begynder man efterhånden at finde sine egne metoder. Derfor er det er vigtigt med den tilbagevendende opfølgning i uddannelsesforløbet, for at sikre en høj kvalitet i behandlingen. Eleverne fra første hold skal til eksamen i juni, og det glæder vi os rigtigt meget til.

Det første hold startede i september 2017, og fremover vil jeg starte et nyt forløb 1 gang om året, næste gang i maj 2018. Se min hjemmeside for yderlige oplysninger, tilmelding pris mm.

Kurset starter med en basisdel i kraniosakralterapi (KST) og selve teknikken som jeg har lært af en amerikansk osteopat. Teknikken hedder functional indirect technique og er en mild teknik der kan slippe væv i mange lag. Det er en neurofysiologisk refleks teknik, og det gode ved den er, at man ikke behøver at have fat i selve vævet for at slippe spændingen, så man kan gå i dybden og behandle f.ex en nyrefascie uden at have fat i selve nyren. Selvom det lyder mystisk, er det ret enkelt når man først har lært det.

Efter basisdelen følger  8  specifikke dele, som man kan tage i den rækkefølge der passer ind i kalenderen. Man behøver således ikke hverken betale hele uddannelsen fra start, eller tage delene i en bestemt rækkefølge. Hvert kursus varer 1 dag udover basis  kurset som varer 2 dage. Derudover vil der være løbende ekstra kurser af mere specifikke problematikker som f.ex headshaking, kissing spine og hvad jeg synes er relevant og oppe i tiden.

Når man har taget hele kursusforløbet del 1-9 får man et certifikat i "manuel hesteterapeut" ved Sidsel Sommer, herunder funktionelle indirekte teknikker og kraniosakralterapi (KST).

hestekranie1.jpg 

Teori og praksis

den teoretiske del holder jeg i mine egne lokaler i Farum,   og når vi skal øve den praktiske del tar vi til lokale ridecentre i området og øver på deres heste.

 

Biomekanik og hands on

du vil lære at bruge dine hænder som en slags scannere, og du vil være istand til at finde blokeringer i det biomekaniske systems mange vævstyper.

 

Del 1: Basis delen - kraniosakral systemet (KST) og teknikken functional indirect technique indøves (2 dage)

Del 2: Organer, vagusnerve og diaphragma (1 dag)

Del 3: Ekstremiteter (1 dag)

Del 4: Blodsystemet, arterier/vener og hjertet (1 dag)

Del 5: Nervesystemet, perifere nerver, autonome nervesystem og spinalnerver (1 dag)

Del 6: TMJ – kæbeleddet, forparten og fordøjelsessystemet - bl.a med dyrlæge Mette Aarup som gæstelærer (1 dag)

Del 7: Bevægeanalysen - lær at se hvordan hesten bevæger sig i balance og hvordan du ser blokeringer.

Del 8: Fasciesystemet, hestens 9 store fascier hænger funktionelt sammen fra top til tå (1 dag)

Del 9: Homeopati og urter - en aften med bl.a gæstelærer Karina Colding om hvordan du kan understøtte din manuelle behandling med urter og homeopati.

Del 10: Eksamen og udstedelse af certificater i "HorseTouch" og hvad uddannelsen indeholder.

 
Tags: