Der vil altid være populære behandlinger efterhånden som vi bliver dygtigere til at undersøge flere områder af hesten, både klinisk og på andre måder (scanninger og røntgen)
Det vil så automatisk også vil skabe nye områder af behandlere der specialiserer sig i disse områder – som det er tilfældet fortiden med hestens SI-led og kraniosakralsystemet. For 10 år siden var der ingen der behandlede disse områder, men ubalancerne i dem var der formodentligt alligevel – man så dem bare ikke. Dvs der opstå et behov for en behandling, ligesom med udbud og efterspørgsel. Det er i udgangspunktet godt, men kan også i nogle tilfælde skabe overbehandling eller overfokusering på en bestemt behandling, så man glemmer at se området i hele sin sammenhæng.
Anatomi
SI-leddet er leddet imellem sacrum (korsbenet) og de to ilium (bækkenknogler) – de to blå pile på illustrationen herunder. Det er et fladt led der har en lille eftergivelighed og en høj stabilitet – og studier har vist at leddet bevæger sig 3-10 mm og 1-2 grader, hvilket ikke er særligt meget. Det er et fast led, der virker som en stabiliserende forbindelse imellem bækken og lænd.
Si-leddenes hovedfunktion er at give stabilitet. Hesten er i stand til at bevæge sig effektivt på grund af denne SI-region, som overfører kræfter fra hestens bagben til ryggen. I modsætning til de fleste andre led og ledbånd i hestens krop er SI-regionen designet mere til stabilitet og stødabsorbering end til bevægelse.
Hele bækkenet er ligeledes støttet ligamentmæssigt af store ligamenter, som ligger omkring sacrum og ilium for at stabilisere dem i forhold til hinanden.
Biomekanik
De to SI-led er således et slags forbindelsesled imellem bagparten og lænden. Sacrums ledflader med den nederste lændehvirvel er talrige. Der er 3 ledkamre imellem selve sacrum lændehvirvlen, 2 facetled som er de små led der styrer bevægelsen, og kan låse og gøre meget ondt. Og så er der de 2 SI-led i hver side, hvoromkring de to ilium roterer eller rokker. På den bageste del af sacrum er der ét led kun, som er med det første haleled. I hvert ilium er der et hofteled. Dvs der i bækkenet faktisk er 10 led, som praktisk talt ikke kan adskilles. Dvs man skal sikre sig at alle disse led bevæger sig frit uden blokeringer imellem hinanden.
Det er kun selve bækkenets led vi her har omtalt. Ilium knoglen hænger funktionelt sammen med scapula (skulderbladet) og kraniet. Sacrum er kædet sammen med kraniet igennem hjernehinden Dura Mater, som hæfter på 2. og 3. nakkehvirvel, og derefter først på 2.sacral hvirvel.
Dvs sacrum kan også trækkes skæv af denne hinde, hele vejen fra kraniet eller fra 2. og 3. halshvirvel.r det ene SI led låst vil det påvirke det der ligger foran og bagved. Og er de strukturer der ligger foran og bagved låst, vil det påvirke SI-leddet. Derfor er alle de strukturer der kan påvirke SI-leddet en funktionel del af det, og skal også undersøges for blokeringer. Dvs mangler hofteleddet i den ene side bevægelse, vil det automatisk påvirke først hele bækkenet, dernæst lænden, måske endnu længere fremme. Hvis hoften bevæger sig mindre vil samme sides SI-led måske bevæge sig mere og blive ømt og det modsatte SI-led vil blive mere stramt fordi det forsøger at holde på sacrum. Dernæst vil det nederste lændeled være direkte påvirket, fordi det hænger sammen med sacrum.
Sammenhængen
Derudover hænger hele kroppen sammen af bindevævssystemer som man kalder fascier. De har også altid været der, men for ca 16 år siden fandt en fransk håndkirurg Jean-Claude Guimberteau ud af at filme disse bindevævssystemer, og han lavede en meget fascinerende film der hedder “strolling under the skin”. Senere fandt man ud af at menneskets krop har 9 forbundne fascie linier beskrevet i “Anatomy Trains” af Tom Myers. Det er – inspireret af de humane fund – også gjort for nyligt på heste af en dansk dyrlæge (Vibeke Elbrønd), og her kan man se at næsten alle fascier ender (eller starter) på siden af kraniet ovenover kæbeleddet.
Dvs at bækkenet indirekte hænger sammen med kæben og kraniet. Og det har de altid gjort. Nu har man via videnskabeligt anatomiske studier påvist det, og kan så hægte forskellige behandlings systemer op på dette fasciesystemet.
