Tungebenet – en gynge med tungen som passagerer

Jeg bliver ofte kaldt ud til heste med tungebens problematikker. Det kan være at den smider tungen over bidet, ømhed i kæben som skaber et spændt tungeben og derved smerter eller uro under ridning, og headshakere har ofte også tungebens skævheder. Her kommer en artikel om denne sjove knogle som er en gynge, med tungen som passagerer.

 

Tungebenet er en knogle der virker som en gynge for tungen, som hænger i bunden af knogleophænget. Her ses et røntgen billede hvor man tydeligt kan se tungebenet, og hvor det sidder fast øverst med et lille led på tindingeknoglen.

Tungen hænger i knoglens gynge og ophængets vinkel er med til at styre dens bevægelser. Hænger den skævt gynger den skævt. Og hvordan hænger sådan et apparat så skævt? Det kan der være flere årsager til. Jeg lister nogle af dem her og giver et oplæg til mulighed for behandling af dette meget problematiske symptom.

1. Et skævt kranie pga gammelt traume. Hvis en hest f.ex på et tidspunkt i sit liv har fået et slag på kraniet, trukket hovedet lidt for hurtigt ind og ramt overliggeren i boksen.

2. Grimeskade på fold, trukket sig fri af vandspiltov,

3. Hovedtraume, kæbetraume,

4. Uopdagede tandproblemer som paradentose, skævt bid tandspidser mm.

Alt dette kan påvirke biomekanikken i hele kraniet, kæben og tungebenet. Og give symptomer som headshaking, uro på hovedet under ridning, urenheder i forparten, utaktheder og i det hele taget en ændret adfærd fordi hesten kan have ondt.

Det kan forholdsvis simpelt rettes af en osteopat, hvis det er en ren mekanisk skævhed. Jeg retter rigtigt mange tungeben og kranier, men oftest i samarbejde med en hestetandlæge, og på det seneste også sammen med hestetandlægen mens hesten er bedøvet. Det er forholdvist nemt, og hvis der ikke er opstået slidgigt i det lille led øverst imellem tungebenet og kranieknoglen, så slipper skævheden og gyngen hænger lige igen.

Mange dyrlæger behandler det lille led med inflammationshæmmende medicin hvis der er en irritation, hvilket også er ganske effektivt. Men hvis leddet bliver inflammeret fordi det trækker skævt når hesten tygger, så vil inflammationen sandsynligvis komme igen.

hele ophænget hænger sammen med de store muskler der fæstner på forsiden af skulderen og brystbenet, deraf kan forparten få indflydelse på et skævt tungeben. Hvis musklen trækker skævt helt oppe fra kraniet så bliver skulderen også trukket skævt. Dem retter jeg rigtigt mange af. Så skulder skævheder kan i min verden ofte ikke adskilles fra tænder/kæbe/kranie og selvfølgelig nakke og hals skævheder.

Der kan også opstå vejrtrækningsproblemer eller ændret vejrtrækning, hvis tungebens systemet ikke er i balance.

 

 

 

Se andre artikler