Kraniosakralterapi – KST
Det er en behandlingsform der er blevet meget populær de seneste år, og nu også til heste. Det betyder at der er mange behandlere og forskellige skoler. Så det kan være en god idé som bruger at undersøge behandlerens uddannelse før man vælger sig én ud enten til sig selv, sine børn eller sine dyr.
Terapien stammer fra osteopatien i USA, som på et tidspunkt udviklede teknikkerne til også at omfatte kraniets strukturer.
Kraniet hænger sammen med rygsøjlen som ender i korsbenet som hedder sacrum på latin. Deraf navnet kranio – sacral – systemet. Dette system beskytter hjerne og rygmarv, som er et uregenerérbart væv, og derfor kræver max beskyttelse. Da det hænger sammen, kan et problem i den ene ende betyde et symptom i den anden ende. Dvs et hovedtraume kan skabe et skævt bækken.
Det er mest udsat ved hovedskader og ved menneskets fødsel, da vi bliver født med baghovedet først, som derved kan blive trykket.
– det kraniosakrale system kan være i ubalance hvis:
- din fødsel var problematisk, meget hurtig (mindre end 3 timer) eller meget langsom (mere end 16 timer), hvis navlestrengen var rundt om halsen, hvis du blev taget med sugekop eller anden form for mekanisk udtræk, hvis der var medicinsk påvirkning af veerne
- du har været faldet og slået enten hoved eller ryg, også som barn, hvilket man sjældent husker
- du har været ude for whiplash/piskesmælds skader
- hvis du bevidst eller ej har kemiske ubalancer i form af fødevareintolerancer, kan for nogle skabe en ubalance i cerebrospinalvæsken, så systemet bliver for spændt
Her behandler jeg en ganske lille baby i en stald – han græd meget og havde uro på at sove. Nu sover han trygt og græder ikke mere efter én behandling.
og her undersøger jeg en hest for skævheder i kraniet