Behandling af børn og babyer

Jeg behandler babyer med kolik, uro, sutteproblemer, søvnproblemer, motoriske vanskeligheder og andre forstyrrelser i de første år af deres liv. Det er meget milde teknikker, der skaber flow og harmoni i en lille krop, der godt kan værke.

Når man bliver født er tarmsystemet ikke fuldt udviklet, så det er ofte sæde for ubehag i form af luft og manglende flow i tarmen, som er meget lang i forhold til overkroppens længde. Ligeledes suger man ikke længere babyer for fostervand, så det de når at sluge skal igennem tarmsystemet, og det er noget klistret stads der kan blokere i de meget snørklede gange derinde. Det første afføring der kommer er netop derfor sort og klistret. Her kan også zoneterapi hjælpe en hel del.

Det kan være fordi fødslen har taget længere eller kortere tid end det man beskriver normalt for et kranie/krop, eller der har været komplikationer under fødslen. Hvis den er blevet sat igang kunstigt eller på anden måde ikke er foregået 100% naturligt. Hvis navlestrengen har været rundt om halsen.

Hvis barnet er taget ved kejsersnit kan det være en god ide at få kigget kraniet igennem, da det ikke som ved normale fødsler har været udsat for det ret kraftige pres det er for et hoved at blive født. Ligeledes bliver man ved kejsersnit ikke podet med moderens bakterier men med hospitalets, da man kommer ud af et sterilt snit i maven. Derfor er nogle hospitaler begyndt at pode nyfødtes ansigter med moders sekreter. Det er sådan en god idé.

Større børn har ofte haft brug for hjælp, hvis de har uro, ADHD eller andre adfærdsvanskelige symptomer. Det er en stor hjælp for disse børn at få justeret deres kranie, det giver en ro i deres system, som ellers for dem føles uroligt.

Børn med hovedpiner, sportsskader, rygproblemer, gangbesvær eller andre motoriske problemer i opvæksten.

Kost kemi og  vaccinationer

kosten for en baby er vigtig for deres velbefindende, og da de drikker deres moders mælk, er det derfor vigtigt at moderen spiser så baby har det godt. Der er ting man skal holde sig fra, som babyer reagerer meget på, da de er små nye og melget følsommer væsener. Disse ting er:

komælk, soyamælk, kaffe, mælkeprodukter, hvedeprodukter, sukker, farvestoffer, jordbær, chokolade og det du kan mærke din baby reagerer på.

Komælk er til kalve, det har en sammensætning som lader kalve vokse meget hurtigt på kort tid. Vi havde brug for det i gamle dage, da vi ikke kunne få de samme grøntsager som vi kan idag. Så det er mere for Arlas skyld, at vi drikker mælk efter vi har sluppet vores moders bryst, end for vores egen. Kalk man få på mange andre måder, som okinawa kalk på havregrynen f.ex, som grønne grøntsager osv. Og vi optager ikke kalken fra mælken, viser nye undersøgelser. I Norden har vi flest tilfælde af knogleskørhed og flest mælkedrikkere! Det hænger ikke sammen.

Så drikke mælk mens du ammer, og giv ikke dit barn andet end modermælk!

Vaccinationer ødelægger nogle gange organismens immunforsvar, men gør dig til gengæld immun over for dét der er i vaccinen. Desværre bliver rigtigt mange børn syge af fyldstofferne i vaccinationer, de får gentagne infektioner, løbende næser, mellemørebetændelse og meget mere, og blir ofte intolerante overfor forskellige fødevarer. Man kan på http://pro.medicin.dk/ se alle fyldstoffer i al medicin, det kan være en god idé at finde dem med de færreste og bestille dem hjem til apoteket og selv tage dem med til lægen.

Der findes homeopatiske vacciner på Homeoteket +45 33240897 – som man kan bestille hjem i det tilfælde af, at ens barn er i nærheden af nogle af de børnesygdomme det ikke er vaccineret imod.

logo-uden-tekst

Seneste nyt

øvedag inden eksamen

På denne dag vil jeg gennemgå 2-3 heste for jer. I vil bagefter selv kunne undersøge og behandle 1-2 timer, hvor jeg kan hjælpe jer

Læs mere »

Tungebenet – en gynge med tungen som passagerer

Jeg bliver ofte kaldt ud til heste med en tungebens problematik. Det kan være at den smider tungen over bidet, ømhed i kæben som skaber et spændt tungeben og derved smerter eller uro under ridning, headshakere har ofte også tungebens skævheder. Her kommer en artikel om denne sjove knogle som er en gynge, med tungen som passagerer.

Læs mere »

Kæbeleddet, hestens ømme punkt

Dyrlæge og hestetandlæge Mette Aarup og jeg har skrevet en artikel om hestens kæbeled og biomekaniske sammenhæng. Den er i Ridehesten i juli nummeret. Se den også her hos mig.

Læs mere »