samling af din hest med elastikker

Samling med elastikker er core træning for heste ligesom pilates og reformer træning er det for mennesker.

Elastiktræning for heste har været brugt i mange år, bl.a af Linda Tellington Jones, til enten at få bagparten ind under hesten, eller skabe en forbindelse mellem bagpart og forpart. Det er en fantastisk enkel og effektiv træningsform, der udelukkende samler hesten uden at forstyrre hestens hals og balance. Dette giver en korrekt samling med aktivitet af både bugmuskler og bagpart. Således kan halsen og hoved bruges som naturlig balance for samlingen, og du får en smuk og korrekt samling. Jeg kalder det equilates, en slags pilates træning for heste.

Herunder ses et fuldt sæt elastikker på en hest. Man kan undlade elastikken under maven og kun bruge bagpartens elastik. Den gør det ganske udmærket ud for en fin samling.

Du kan købe elastikkerne hos mig for 350,- inklusiv forsendelse (send mig en mail med dit navn og adresse), eller bare finde de kraftigste theraband elastikker og prøve dig frem. Det er den nemmeste måde at facilitere samlingen, fordi forparten holdes i hestens egen balance, og bagparten stimuleres meget blidt. Det er den mest balancerede form for samling, jeg har oplevet. Og så kan det behandle heste med ondt i ryggen, kissing spine og være en læring for rytteren, da hesten samler sig korrekt og på denne måde bliver en lærermester for rytteren.

Den bageste elastik skal måske sidde lidt længere nede, men bare så den ikke glider hverken op eller ned under bevægelse. Det kan være man skal stramme den lidt under ridning, da samlingen gør at elastikken blir lidt slappere.

og det er så nemt både at ride med eller longere, hvis hesten har brug for træning uden rytter

Rigtig god fornøjelse med samligen

Se andre artikler